Få styr på 
arbejdspresset

Forløb om arbejdspres i teamet

Forløbet består af fem mødeaktiviteter, som hjælper jer med at forebygge og håndtere arbejdspresset i teamet.  I fælles dialog skaber I  overblik, prioriterer og handler.

Forløbets succes afhænger af en fælles indsats fra teamet, hvor leder og medarbejdere sammen finder konkrete løsninger på teamets udfordringer med arbejdspres.

Hver mødeaktivitet varer mellem 20 og 60 minutter. I kan gå gennem hele forløbet, vælge dele af forløbet eller tage en samlet workshop. Gør det, der passer jer bedst.

Klik på modellen, og find dagsorden og film, som guider jer til at skabe konkrete handlinger, der kan tage hånd om  arbejdspresset i teamet.

De fem mødeaktiviteter er:

1. Fokus – Opstartsmøde
Fælles afsæt for at tage hånd om arbejdspres i teamet samt intro til forløbet.

2. Prioritering – Workshop
Fælles overblik over hvad der skaber arbejdspres hos jer, og prioritering af den udfordring I vil håndtere.
3. Handlinger – Workshop
Overblik over hvad der vil kunne mindske arbejdspresset i forhold til den valgte udfordring og valg af konkrete handlinger.

4. Pitstop – Kort statusmøde
Status på jeres handlinger og om der er noget, der skal justeres.

5. Justering – Opsamling
Drøftelse af om jeres handlinger skal fortsætte, og om der er behov for nye handlinger, der kan mindske arbejdspresset i teamet.

Klik her og find materiale til at afholde forløbet som en samlet mini workshop på 1,5 time.